Freelance skribent inden for dansk litteratur

Det digitale forlag Better Students søger skribenter til at skrive webbøger om dansk skønlitteratur. Webbøgerne er målrettet gymnasieelever og udgives på vores hjemmeside, studienet.dk.

Alle nyudgivelser på studienet.dk består af egenproducerede materialer, som formidler faglig viden og metoder til gymnasieelever. I dansk inkluderer det blandt andet analysehjælp til de vigtigste digte, eventyr, noveller, romaner og dramaer i dansk og nordisk litteraturhistorie, som bliver læst på ungdomsuddannelserne.

Hvad indeholder jobbet?

Som skribent bliver din opgave at skrive analysehjælp ud fra faste retningslinjer. Du bliver tilknyttet vores fagredaktører i dansk, som løbende vil give feedback på dit arbejde. Vores analysehjælp udgives som webbøger, der typisk har et omfang på 25-50 normalsider. Det er systematiske og detaljerede vejledninger til at analysere et konkret værk eller en konkret tekst. Se for eksempel vores analysehjælp til novellen Bonde-Idyl af Henrik Pontoppidan.

Hvem er du?

  • Du studerer dansk eller nordisk sprog og litteratur på kandidaten eller sidste år af bacheloruddannelsen. Eller du er færdiguddannet med en relevant faglig baggrund og arbejder med freelanceopgaver.
  • Du er interesseret i at formidle din faglighed, og du formulerer dig præcist og letforståeligt på skrift.
  • Du er dygtig og grundig til analyse af litteratur.
  • Du trives med freelance-arbejde, og du har overskud til at afsætte tid til jobbet.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at give unge mennesker en god oplevelse med litterær tekstanalyse.
  • Erfaring i forhold til en evt. senere ansættelse som gymnasielærer.
  • Mulighed for at arbejde indgående med nogle af de centrale litterære tekster og forfatterskaber i dansk og nordisk litteraturhistorie.
  • Løbende feedback (både faglig og kommunikativ) på dit arbejde fra vores fagredaktører.
  • Et attraktivt honorar på timebasis.
  • Fleksible deadlines fx i eksamensperioder eller i forbindelse med andre freelanceopgaver.

Ansøgning

Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse så ansøg via denne webformular.

Til ansøgningen skal du vedlægge:

  • CV
  • Karakterblad fra både universitetet og gymnasiet

Der er ingen deadline på dette opslag, vi tester løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Såfremt din ansøgning er interessant for os, vil vi bede dig besvare en skriftlig test. Du kan tage testen derhjemme via internettet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Team lead i tekst- og sprogredaktionen, Peter Guldager Dahl på pgd@betterstudents.com.